Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Randers Fjord

Landskabsoplevelser ved Randers Fjord

Randers Fjord står i skærende kontrast til Norddjurs’ salte kyststrækninger. Her afløses Kattegats brusende bølger af tidevand, strømrender og små krusninger. Små både og store tankskibe glider langsomt gennem landskabet. To færgeruter krydser fjorden; en midtvejs ved Voer-Mellerup og en yderst ved Udbyhøj. Ved Uggelhuse breder der sigen lille fjordarm, Grund Fjord, ind til Allingåbro By, hvor Allingåen har sit udløb.

  • Pumpehus Ved Digerne
  • Paa Diget Ved Hollandsbjerg Holme
  • Strandeng Ved Udbyhoej
  • Strandeng

 Særkende

Randers Fjord er et af Danmarks mest spændende fjordområder; rig på både natur og kultur. Karaktergivende for området er fjordengene på det flade, marine forland i samspil med den markante morænetunge, der skyder sig op gennem landskabet. Grænsen mellem morænelandskabet og det marine forland understreges af de flere steder meget markante litorinakystskrænter, der markerer grænsen for den hævede havbund og de store vidder langs kysterne. Skrænterne er særlig tydelige mod Kattegat, mens de mod Randers Fjord er brudt af mindre slugter i morænebakkerne.

Arealerne på det marine forland henligger enten som udyrket, afgræsset strandeng eller som intensivt dyrket landbrugsjord. Landskabet er her meget åbent. Den opdyrkede del af det marine forland er karakteriseret ved geometriske marker. Området rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder knyttet til kontrasten mellem morænelandskabet og det flade forland.

Bevægelsen i terrænet skaber bemærkelsesværdige kig ud over landskabet omkring Randers Fjord. Der er mange markante, langtrækkende udsigter fra litorinaskrænterne over fjorden til den modstående fjordkyst i Randers Kommune.

Udover de landskabelige oplevelser findes en række kulturhistorisk interessante enkeltelementer, som fortæller fjord-historie.

  • Den Spiselige Salturt
  • Fiskegarn Paa Bundpaele
  • Hindebaeger Og Strandmalurt
  • Tagroer Og Stille Fjordvand

Naturoplevelser ved Randers Fjord

Naturen i og ved Randers Fjord er noget for sig selv, og den er udpeget til internationalt beskyttet naturområde. Fjorden strækker sig fra Randers Bro midt i Randers By til Udbyhøj, hvor Gudenåen og fjordlandets ferske tilløb møder Kattegat. Her mødes åens ferskvand med fjordens brakvand, og her sørger rørskove, våde enge, flade mudderbanker og strømmende vand for levemuligheder for et utal af arter. Et mylder af liv, klar til at gå på opdagelse i.

Store dele af arealerne helt ned til fjorden er domineret af høje og tætte bevoksninger med tagrør, der ikke levner plads til ret mange andre plantearter, men er levested for fugle som rørdrum, rørhøg, sivsanger, rørsanger og gøg. Ude på fjorden kredser havørn og fiskeørn, konstant på udkig efter føde.

Hist og her mellem tagrørene ses den sjældne tykakset star, kær-star og eng-kabbeleje. På de flade strandenge findes mange specielle plantearter, der trives i det specielle miljø, blandt andet kødet vingeknæ, strand-malurt, strand-asters, tætblomstret hindebæger, salturt og lægekokleare.  Salturten er meget populær som gourmet-tilbehør, strandmalurt er god i snaps, og hindebæger kan tørres og holde sig med farve meget længe.

I Randers Fjord og Grund Fjord kan man finde såvel ferskvandsfisk som marine fisk. Sammensætningen af fisk afhænger af mængden af indkommende saltvand fra Kattegat, mængden af udstrømmende ferskvand  fra Allingåen og Gudenåen, højvande og vindstuvning. Der er en god bestand af helt, brasen, havørred, sild og ål.

  • Bundgarnspaele Og Fiskejoller
  • Et Containerskib Lister Sig Forbi Kanaloeen
  • Herregaarden Holbaekgaard
  • Herregaarden Stenalt

Kulturhistorie

Yderst i landsbyen Udby findes en lille "fiskerhusmandskoloni" med oprindeligt meget små huse, der på trods af ud- og ombygninger gennemgående har bevaret en del af deres gamle præg.

Udbyhøj er en forholdsvis ny by som primært skyldes fiskerierhvervets opkomst i slutningen af 1800-tallet. Indtil da blev fiskeriet drevet som en bibeskæftigelse til landbruget. Før fiskeriet flyttede til Udbyhøj, var der kun et skanseanlæg (englandskrigene 1801-14) samt lodsstation. Udbyhøj fungerede i 1088-tallet som vinterhavn for Randers. Når skibene ikke kunne komme længere ind gennem Randers Fjord, blev deres fragt lastet om på lavbundede pramme, som sejlede forsyningerne de sidste godt 25 kilometer ind til den store by ved Gudenåen. Med færgefarten over Randers Fjord og indsejlingen til samme er Udbyhøj også et vigtigt trafikalt knudepunkt i dag. Udbyhøj er i dag præget af at være et ferieområde, hvor en del af byens huse tjener som ferieboliger.

Herregården Holbækgård ligger ved Randers Fjord mellem landsbyerne Kare og Udby. Hovedbygning og avlsbygninger ligger på overgangen mellem de lave enge og agerjorden på de skrånende morænejorder øst for gården. En karakteristisk placering, som ses i mange af Djurslands herregårdslandskaber. Herregårdslandskabet og dets karaktergivende elementer har sin oprindelse i middelalderen og renæssancen, dog har husmandskolonien Holbæk Mark sin oprindelse i 1930’erne.

Kare ligger i en indskæring i litorinaskrænten på overgangen mellem agerlandet og de lave enge ned mod Randers Fjord. Byen, der kan dateres tilbage til 1423, er en forteklyngeby og beliggenheden i en smal dalbund har dels betydet, at huse og gårde ligger tæt, og dels, at udskiftningen ikke har kunnet tage form af en stjerneudskiftning, samt at nye gårde måtte lægges udenfor landsbyen. De gamle gårde er med den karakteristiske portgennemkørsel i ladelængen. Kare er derfor – trods opbygning af flere huse gennem tiderne - stadig domineret af tætliggende, firlængede gårde, hvis placering i landsbyen rækker længere tilbage end udskiftningen. Kare by er med sin oprindelige gårdstruktur, udskiftningsspor og fjordenge en historisk ’tidslomme’, og dermed en kulturhistorisk helhed.

Hollandsbjerg ligger på den langstrakte morænetange i det marine forland, nord for Grund Fjord, og kan dateres tilbage til 1423. I 1688 var antallet af gårde oppe på 17 foruden 7 huse. Landsbyen, som karakteriseres som en slynget vejby, har alle huse liggende omkring en langstrakt forte, der fortsætter mod sydvest, ned over moræneskrænten, som en fædrift (kvæg-sti) til engene ved fjorden. Ved inddæmningen af Hollandsbjerg Holm i midten af forrige århundrede fik gårdene lagt betydelige dyrkbare arealer til driften. Landsbyens gårde er velbevarede, og gennemgående holdt i rødsten/ rødkalket puds.

Herregården Stenalt ligger i bunden af det marine forland, tæt ved overgangen til morænen, og samspillet mellem de lave marine forlandsområder og det blødt bølgende morænelandskab er karaktergivende for området. Stenalt Skov er gammel skov, som kan dateres tilbage til 1789. Der er bevaret mange diger omkring skoven. Syd for herregården løber en gammel kastanjeallé. Såvel de lave engjorder som morænelandskabet nord for Stenalt er opdyrket. Herregården Stenalt kan dateres tilbage til 1375. Den ældste del af avlsgården er en staldlænge fra 1678.  Den nuværende hovedbygning i italiensk stil er fra først i 1800-tallet.

Der har været tagrørs-høst på strandengene ved Randers fjord i flere hundrede år. Især arealerne ved Grund Fjord leverer glimrende tagrør, der høstes om vinteren inden 1. marts af hensyn til fuglene. Firmaet ’Uggelhuse Tækkerør’ har selv opfundet en maskine til klargøring/rensning af rørene. Det kan være svært at køre i rørskoven, men tækkefirmaet bruger maskiner med ballondæk, og så går det. Firmaet har rørhøsten på hele Grund Fjord og på en del af arealerne ved Randers Fjord.

Der høstes også blågrøn kogleaks og søkogleaks ved fjorden. Aksene tørres og bruges til at lave sivsko.

Der er mange diger langs Fjorden, som forhindrer, at dyrkede marker bliver oversvømmet ved højvande. Midt i digerne ligger der pumpehuse. Et sindrigt pumpesystem sikrer, at vand kan pumpes væk fra markerne, selv om de ligger lavere end åen/fjorden. Pumperne igangssættes automatisk, når vandstanden når et bestemt niveau. 

  • Anloebsbro Ved Allingaaens Udloeb Til Grund Fjord
  • Shelters Forklaedt Som Bundgarnspaele
  • Tagroersproduktion

Tilgængelighed og aktiviteter

Man kan godt bade i Randers Fjord, men det er langt sjovere at sejle, cykle, fiske, gå og vade. Der er rig mulighed for at komme tæt på fjordens værdifulde dyre- og planteliv og adskillige shelters, fiskerensepladser, kajakbroer, fugletårne m.v. gør turen ekstra spændende. Adgangen til fjorden sker fra vandsiden, via det offentlige vejnet samt til fods eller på cykel via stier og markveje.  

I Udbyhøj trives færgefarten side om side med fiskere, lystsejlere, kajakroere og isspisere, der håber på at få et kig på de store tankskibe, der lister sig ind gennem fjorden til Randers Havn. Her starter også Lodsstien, hvor man kan opleve fjorden og det lave marine forland helt tæt på.

På Kanaløen, der ligger tæt ved Voer færgested, kan man lægge til i den fine lille havn. Øen opstod, da der blev udgravet sejlrende for den tunge skibstrafik på fjorden, og den rummer også kajak- fortøjningspæle, shelters og muldtoilet.

På Fjordcenteret ved Voer Færgested kan man blive klogere på livet i og omkring fjorden, og man kan deltage i aktiviteter året rundt. Man kan låne udstyr, og man kan overnatte der. Det er også her, det populære silde-fiskested ligger. Hvert forår strømmer danskere fra hele landet, tyskere og hollændere til for at fange sild. Der er etableret fiskerensepladser og forbedrede toiletforhold. Vejen, diget og pumpehuset ved fiskepladsen er privatejede, og størstedelen af markerne er opdyrkede. Husk derfor at parkere i god afstand til vejbommen og så langt ude i højre side af vejen som muligt, så store landbrugsmaskiner kan passere, mens du hiver sild på land. 

I Allingåbro, for enden af Grund Fjord, kan man fiske, holde picnic eller stævne ud i kano fra en ny opholdsbro, og på landingspladsen på Hollandsbjerg Holme kan man lægge til og sove i shelters. 

Randers Fjord er udpeget til kommende naturpark, se www,naturparkrandersfjord.dk og læs om aktiviteetrne på Fjordcentret: www.kystogfjordcentret.dk